Behandlinger
Parodontosebehandling
Parodontose er en sygdom, som opstår i kæbeknoglen omkring tænderne. Den er forårsaget af mundhulens bakterier, som uforstyrret over tid bliver sygdomsfremkaldende.
Bakterierne har en evne til at ”gemme” sig steder, hvor det er besværligt at komme til. Bliver bakterierne ikke renset væk dagligt vil kroppens immunforsvar påbegynde en nedbrydning af knoglen omkring tænderne. Dette vil i de værste tilfælde medføre at tænderne bliver løse og kan med tiden mistes.
Det er individuelt, hvor udtalt en parodontose er, da der ligeledes indgår en genetisk komponent i sygdommens udvikling. Altafgørende for stabilisering af sygdommen er omhyggelig og korrekt mundhygiejne derhjemme kombineret med regelmæssige tandrodsrensninger hos det tandsundhedsfaglige personale.
Behov for tandrodsrensning vil typisk være 3-4 gange årligt, men kan ikke stå alene i kampen mod parodontose, hvorfor god mundhygiejne hjemme er altafgørende. I takt med stabilisering af parodontosen, forlænges intervallet mellem tandrodsrensningerne.
Regelmæssige eftersyn og tandrensning
Formålet med regelmæssige eftersyn er rettidigt identifikation og forebyggelse af sygdom i tænder, omkringliggende væv og slimhinder.
Sygdom i mundhulen udvikles typisk over længere tid, og det er derfor muligt ved hjælp af regelmæssige eftersyn, at forebygge udvikling af begyndende sygdom i mundhulen og opdage behandlingskrævende sygdomme før de udvikler sig til mere komplekse tilstande.
Hvor hyppigt der er behov for eftersyn er individuelt og et passende interval fastsættes typisk ved den første gennemgang. For den gængse patient vil dette typisk være 1-2 gange årligt. I tilfælde af øget sygdomsaktivitet, nedsat alment helbred, og medicinindtag kan der i varierende perioder være behov for hyppigere eftersyn.
Tandblegning
Igennem livet indtager vi typisk en masse føde – og drikkevarer, som indeholder farvestoffer (f.eks. te og kaffe). Derfor misfarves vores tænder med tiden i dybden.
For nogle kan dette være af stor kosmetisk gene og af betydning for livskvaliteten. Det er derfor muligt at få foretaget en tandblegning, som nedbryder disse farvestoffer i tænderne og lysner dem tilbage til ens naturlige tandfarve.
Her skal man være opmærksom på, at man ikke vil kunne opnå et lysere resultat end den grundfarve ens tandben (dentin) har. Det er derfor for de fleste ikke muligt at opnå det ellers populære ”Hollywood smil” ved blot en tandblegning.
Blegeforløbet foregår typisk sådan, at man hos det tandfaglige personale får vurderet den farve tænderne har som udgangspunkt, herefter vejledes der omkring, hvad man kan forvente af en given blegning. Der bliver taget aftryk til fremstilling af individuelle blegeskinner, og ved næste konsultation bliver man instrueret i, hvordan blegemidlet skal administreres i skinnerne, samt hvor længe og hvor hyppigt man skal foretage proceduren derhjemme. Undervejs kommer man til konsultationer på klinikken for vurdering af behandlingsforløbet.
Plastfyldninger
Huller i tænderne (caries) opstår, når bakterier uforstyrret får mulighed for at samle sig på tændernes overflade.
Bakterierne lægger sig i lag, og efter ca. 24 timer vil de inderste lag primært bestå af bakterier, som nedbryder tændernes overflade. På denne måde dannes der langsomt huller og bakterierne trænger ind i tænderne.
Overfladiske eller begyndende huller kan typisk bremses med forebyggelse, altså god mundhygiejne og fluorbehandling. Trænger bakterierne dybere ind i tænderne, vil det blive nødvendigt at behandle dem med fyldninger.
Forbliver huller ubehandlet vil de på et tidspunkt nå nerven i midten af tanden, og det vil nu være nødvendigt med en rodbehandling.
Implantatbehandling og knogleopbygning
Mangler man en tand, vil man typisk kunne få den erstattet af et implantat.
En implantatbehandling går i korte træk ud på, at man via. en operation isætter en skrue (implantatet) i kæben, hvor tanden mangler, monterer et mellemled (abutment) på denne skrue og derefter en krone på mellemleddet. Denne proces er for overblikkets skyld naturligvis simplificeret.
Implantater er fremstillet af et biokompatibelt materiale, som kroppen er i stand til at integrere. Samme princip er gældende når man får kunstig hofte - og knæprotese hos lægen.
Efter et implantat er blevet placeret i kæben, er det nødvendigt at afvente kroppens heling af knoglen til implantatet. Dette kan tage mellem 3-9 måneder og vurderes individuelt. På dette stadie er implantatet enten lukket inde under tandkødet (tilfælde hvor længst heling er påkrævet) eller har en synlig helingsskrue (healing abutment) monteret i implantatet.
Først efter at knoglen er groet fast til implantatet må dette belastes med et mellemled og krone. Sker belastning af implantatet før knogleheling er opnået, er der en risiko for, at implantatet bliver afstødt.
I nogle tilfælde, f.eks. hvis en tand har manglet i lang tid, vil det forud for eller samtidigt med en implantatbehandling være nødvendigt med en knogleopbygning. Dette er relevant i de tilfælde, hvor der ikke er nok knogle til at kunne omslutte implantatet i sin fulde længde og bredde.
Da en implantatbehandling er afhængig af kroppens biologi, er der derfor forskellige faktorer, som kan påvirke behandlingen i negativ retning så som forskellige generelle sygdomme, medicinforbrug, rygning, parodontose, lavt vitamin D niveau mm. Det bliver derfor altid individuelt vurderet, hvor egnet man er som patient til en implantatbehandling, og hvilke risikofaktorer der vil kunne have betydning for implantatets heling og varighed.
Rodbehandling
Formålet med en rodbehandling er, at fjerne nerven inde i en tand, som af en årsag er blevet beskadiget. Dette gøres for at bevare tanden, som uden sin nerve fortsat kan være til nytte.
En beskadiget nerve vil ubehandlet medføre udvikling af en betændelse i kæben omkring tandens rod. En sådan betændelse vil i mange tilfælde være asymptomatisk, dvs. de fleste vil ikke mærke at de har den, men kan i andre tilfælde være associeret med kraftige smerter, hævelser (tandbylder), påvirket almen tilstand såsom feber og i værste tilfælde sprede sig til resten af kroppen.
En rodbehandling er typisk efterfulgt af en observationsperiode, hvor man første gang, 3-6 måneder efter behandlingen, vurderer forløbet og tager stilling til om tanden skal have en krone eller gennemgå endnu en kontrolperiode.
Når tanden er blevet rodbehandlet er tanden svækket og bliver “sprød”. Den vil være i risiko for at flække og i de fleste tilfælde, vil der af den grund anbefales at tanden får en krone.
Akutte smerter
Akutte smerter i tænderne er typisk forårsaget af en beskadiget nerve inde i tanden og/eller tilstedeværelsen af en betændelse i kæben i relation til tanden.
Det er som udgangspunkt nødvendigt at foretage en vurdering af problemet både klinisk (hvordan tanden ser ud i munden) og radiologisk (hvordan tand og knogle ser ud på røntgen) for at kunne vurdere den nødvendige behandling. Derefter bliver der taget stilling til, hvilken behandling der vil være bedst i det enkelte tilfælde.
Du vil ved akut tandpine blive tilbudt en tid hos første ledige behandler eller klinikassistent (i konsultation med en behandler), som vil visitere dig og vurdere, hvad der skal til, for at gøre dig smertefri.
Da vi tager imod patienter med akutte smerter i løbet af hele klinikkens åbningstid, kan du komme til at opleve ventetid. Vi gør alt hvad vi kan for at tilse dig hurtigst muligt.
Kroner og broer
Er en tand knækket, har en stor fyldning eller er rodbehandlet, kan det være nødvendigt med en krone, for at genetablere tandens funktion og form.
Typisk er der tale om skrøbelige tænder, som ellers kan risikere at knække uheldigt og ende med at skulle trækkes ud.
En bro kan i kombination med ovenstående ligeledes erstatte en manglende tand i tandrækken.
Tandfjernelse
Tandfjernelse kan blive nødvendigt, hvis en tand af en årsag ikke kan bevares. Dette kan bl.a. skyldes udvikling af et dybt hul (caries) i tanden, at tanden knækker uheldigt, at tanden sidder løst (grundet parodontose) eller f.eks. vokser forkert frem, som er tilfældet for mange visdomstænder.
Det varierer hvor kompliceret det er at trække en tand ud. Det kan være alt fra en simpel udtrækning af løse tænder til kirurgiske tandfjernelser (operationer), og hvert enkelt tilfælde vurderes derfor individuelt både klinisk (tandens tilstand i munden) og radiologisk (tandens udseende på røntgenbillede).
Rodspidsamputation
En rodspidsamputation er en tandbevarende behandling, som foretages når der ses betændelse omkring roden på en tand, som tidligere er blevet rodbehandlet.
Der kan være flere årsager til at en rodbehandling ikke har været effektiv, men ofte skyldes det rester af betændt nervevæv som man ikke kan få fjernet ved en almindelig rodbehandling. Det kan derfor som sidste udvej blive nødvendigt med en rodspidsamputation.
Behandlingen foretages via. et kirurgisk indgreb, hvor betændelsen og en del af roden fjernes fra siden.